|
|
|
|
Paint Shop Pro fra firmaet JASC er et avanceret billedbehandlingsprogram, der er
velegnet til brug i skolen. Det er meget brugervenligt, og de avancerede muligheder
overskygger ikke de mest almindelige og ofte brugte funktioner.
Når lærer og elever er blevet fortrolige med Paint- programmet, der følger med Windows, er PSP et rigtigt godt valg. Det er shareware, men er ikke særlig dyrt, når det skal registreres. Hentes og registreres i Danmark gennem firmaet Prosoft, der også tilbyder en dansk vejledning. Her følger ikke en udførlig betjeningsvejledning. De fleste funktioner er lette at finde, hvis man bare har en smule kendskab til windowsprogrammer, og mange funktioner kan genkendes fra Paint. Forsøg/fejl metoden kan stærkt anbefales, når man skal lære at bruge dette program. I den nye version 5,1 er der adgang til alle funktioner gennem værktøjslinjer, men man kan også finde dem i menulinjen, som gengives her:
Paint Shop Pro´s Menu linje har alle de funktioner, man normalt vil finde i en menu-linje samt funktioner, der er specielle for programmet. Her kommer en kort beskrivelse af udvalgte funktioner: I File menu finder man Browse funktionen. Dette er en billed-viser, der viser finger-aftryk af billeder indeholdt i en mappe på harddisken. Det venstre vindue indeholder en Explorer-lignende struktur over harddisken. Med denne kan man manøvrere rundt på harddisken.
Image menuen indeholder forskellige effekter, der kan udføres i billedet. Her findes bl.a. de indbyggede filtre samt Plug-in filter menuen. De indbyggede filtre er opført i deres egne kategorier (Blur, Edge, Noise, Sharpen og Other). Alle disse filtre kan findes samlet i Filter Browseren, der også findes i Image menuen. Plug-in filter menuen vil kun være til rådighed såfremt der er installeret 3d parts plug-in filtre.
|