Logo
"Informationsteknologi i undervisningen" er et indsatsområde igangsat af Folkeskoleafdelingen efter anbefaling af Folkeskolerådet. I skoleårene 94/95 og 95/96 har i alt 80 udviklingsarbejder fået støtte under indsatsområdet. Informatikafdelingen på Danmarks Lærerhøjskole dannede InfoTek-projektet for at følge udviklingsarbejderne og indsamle erfaringer. Med baggrund heri har Folkeskoleafdelingen udsendet inspirationsmateriale samlet på en CD-ROM.

Alle danske folkeskoler har fået mindst et eksemplar af CD-ROM'en "InfoTek". Gå til din inspektør, EDB- eller IT-vejleder, hvis du ikke umiddelbart har adgang til at låne den.

På denne CD-ROM findes en del detaljerede eksempler på velgennemførte undervisningsforløb, hvor billedbehandling indgår. Eksemplerne findes let via en overskuelig menustruktur.

Desuden er der adgang til "InfoTek" via Internet. Her findes yderligere materiale, der er kommet til siden udgivelsen af CD-ROM'en.

©Copyright 1999 Karkov & Jensen Revideret 19-1-99